jeudi 15 mai 2014

Gjuha shqipe Albert Dozon

Shkrimi shqip i Albert Dozon permes alfabetit dhe rregullave te frengjishtes i shkruar ne vitin 1878, para Konstandin kristoforidhit, nje tekst para daljes ne drite te alfabetit shqipë. 

 Teksti eshte i shkruar me rregulloren e gjuhes frnge pra para se te egzistonin rregullat drejteshkrimore te shqipes.
Albert Dozon ishte ne nje menyre edhe bashkebisedues i Konstandin Kristoforidhit me te cilin ka patur shpeshe here kontakte dhe kane biseduar per te ardhmen e nje shkrimi te gjuhes shqipe me alfabet latinë.

Pershendetje

Kete liber te autorit Albert Dozon e vendosa tek kjo rubrik me tem ne vete me qellim qe te mesojmi se sa kan pasur vullnet autoret e huaj te shekullit XIX-të te punojne rrethe gjuhes se mrekullueshme shqipe duke e botuar kete veper kolosale ne vitin 1878 ne Paris, Dozon lene pas tij nje thesar te mrekullueshem per gjeneratat e ardhsheme siç thote ai, per albanologet e ardhshem te cilet duhet te vijojne punen e tij.

Une me padurim do prisnja qe ky liber prej me shume se 400 faqe te studiohej edhe nga autore moderne shqiptar per te dhene spjegime dhe shetitur kete doracakë e gjetur ne te fjale shqipe qe mjerishte tani jane te humbura pergjithemonë ne letersine dhe te folunit e perditshem te shqipes moderne.

Cili eshte ai studiues qe ka guxim ta marri ne dor kete liber dhe ta deshifroje sot ne gjuhen letrare ?

VOCABULAIRE ALBANAIS-FRANÇAIS
ORDRE DES LETTRES


Kujdes !

Si kam vrejtur ketu tek Dozon shkronja "ç"="sh" shqipe e sotme.


i. Voyelles : a, e, oe, i, o, ou, u.
2. Consonnes :
J
b
'
d
'
dh
'
f
' ff ' gy' h' y' j ' k' ky> lh> ^ m»
p, r, rh, s, ç, t, th, ts, tç, v, z.
1. A, ou, ou bien; n-a (on dit
aussi ya-ya), ou-ou; n-pô, ou
bien; a-pà yo, oui ou non ? vête,
a-pô yô, iras -tu, oui ou non ?
2. A, est-ce que (gr. apxys), si :
c pw«*, d /'</ -vo//)/'. il' Jui demande
: est-ce qu'il te Ta apportée?
à s moe thoùa, est-ce que tu
ne me dis pas, c.-à-d. dis-moi
donc.
3. A, altération euphonique ou
contraction des pronoms lo e,
après toe, moe, ou, i (Kr. écrit ta,
ya, oua)ùnoe t'a(=toe e)dhàcoe,
je te l'ai donné ; i a (ya) dhàhoe,
ils la lui donnèrent ; 2° i, après i
(à lui), ou : mari triçoegéta, edhé
ia (= i i) mboerthéou,' il prit trois
flèches, et les lui ficha... V. oùa.
Abdèst (tk.), ablution qui précède
la prière musulmane.
Adét (tk.), coutume, usage. Cf.
zakôii.
Aère, alors. V. aloe-hcroe.
Adhoiirim, adoration, culte; adhourôù
(lat. adoro), Kr., adorer.
àfoer (cf. gr. ibap, aussitôt), adv.
et prép. avec gen. : auprès, près
de : çioepisoe, près de la maison.
àfoer-i, H. voisin.
àfoerm, Kr. : i àfoermi, le prochain.
Afoerâ, afru, environ, à peu
près.
Afoerôn, approcher, tr. ; pass.
afoeréncm, afrôhem, s'approcher, — lyoùmit, du lleuve.
afoertoe, adj., qui est près,
proche, voisin : kàtoer pémoe toe
àfoerta . quatre arbres voisins,
rapprochés l'un de l'autre.
àfç, pi. e (cf. gr. aSw), vapeur,
ex. de l'eau bouillante, V. àvoulh.
Agà-i (tk.), petit propriétaire
ou bourgeois turc, agha.
Agô-ya, H., Dieu, dans les anciens
chants guégnes. Cf. grec ayioç,
Agôù, Kr., faire jour. V. gdhin.
Agyoerim (cf. gr. a PT fa, chômage),
jeûne absolu dans lequel on
ne fait qu'un repas par 24 heures,
une heure après le coucher du
soleil.
Agyoerdn% jeûner ainsi.
àhrou, hêtre. V. çkàzoe.
Ai, ayô, v. au.
âyetoe : toe zd&ntçin —, eh. 38.
(tk. uïïet, signes, miracles ?) Hahn
donne d\j (ity|, aussi avec le v.
zoe : zd- gyouhoenoe tiy, tais-toi,
moe zoûri ây, je me suis mordu
(la langue, pour ne pas parler).
âykoe, crêoie du lait.
A
Akoe-koù, quelque part.
âkoe-tç, àktç, tel ou tel : toe
viiïoe ri 'àktç kasabâ, qu'il vienne
dans telle ville, yâm — neri, je
suis un tel.
Akôma (gr. m.), encore : s —
pas encore.
âkoulhoe - i, la glace; adj.,
glacé, gelé : kàm doùartoe toe
âkoulha, j'ai les mains transies.
âkyoe, adv. et adj., autant de,
autant : sâkyoe toe roendônoe, âkyoe
flyorin to toe toe yâp, autant elle
pèsera, autant de sequins je te
donnerai; — miroe si poerpâra,
Kr., en aussi bon état qu'auparavant
; du héroe —, deux fois
autant. V. sa, kâkyoe.
Aktchi, pi. in (tk.), cuisinier.
Alhàh-ou(ik. ), Dieu, Allah.
àlyoe, hàlyoe, barbe d'épi, arête
de poisson ; posiâlya groàri, ch.,
pareil à l'épi de blé.
Aman (tk.), pardon, manière
de l'implorer.
Amin (tk.) : boeîi —, prier
Dieu.
Andây, Kr., c'est pourquoi.
Andêy, de là, parla; e ndziérin' —, ils le retirent de là; — koetéy,
de çà de là, par-ci par-là ; — ngâ
içle, là d'où il était originaire.
Andéysm, qui est situé là-bas :
çkàn soe andéysmi, partir de là,
s'en aller plus loin.
ândoe (cf. gr. àvoavu, plaire),
plaisir, goût : moe kà' nda toe toe
rhî prânoe, ch., j'ai envie dem'asseoir
à tes côtés ; i kà à nda fort
toe hâyoe élyp, Kr.. il aime beaucoup
à manger de l'orge.
Antis (gr. gén. : au lieu de : — tçoûpoesoe,
en place de la fille; — kyoe, au
lieu que.
Anekônem, Kr., plaindre, compatir.
1. ànoe, côté, extrémité, bout,
bord, rivage ; demi-charge de
cheval : nga koeyô —, de ce côtéci
; noe — to: duniàsoe, au bout du
monde; à ri e lyowmit, le bord du
fleuve ; e koerkôinoe ngâ toe kàtoer
ànoetoe (pron. kàlrànct), ils la
fouillent en tout sens; me ànoe
toe, Kr., par le moyen, l'organe,
de. — Le gen. ànoesoe, comme
prép. : tek, çkonte ànoesnoe lyoûmi,
comme il passait sur le bord
d'une rivière.
2. ànoe, pi. énoe, Kr. v. énoe.
ànoemik-ou, gu., aroemik, ioike,
(lat. inimicus), ennemi, adversaire
(remplacé aujourd'hui par
les mots turcs hàsm etdouchmàn).
Anoeroûaroe, Kr. : koepoùtsoe e — , soulier raccommodé, rapiécé
(H. arnôn, raccommoder).
Ani, Kr., ensuite; — moe, de
ce moment.
Anlikàs (lat. antiquus), faire
vieillir, abattre, altérer au moral :
K'yô sevdâya yole te moe kà antikôsour
', ch., cet amour que j'ai
pour toi, comme il m'a abattu!
Aoùs (tk. havouz, bassin), citerne.
àp et yàp, ao. dhâçoe, v. irr.,
donner : — zà', donner une nouvelle,
informer; — fyàlyoe, répandre
une rumeur; pass. ipem.
Apofasis (gr. ànocpaottw), se résoudre
à, décider de.
àr-i (lat. aurum), or, métal :
pri'y âri toe ngriroe, fait d'or
fondu; pi. àre-toe, H., ortravaillé.
A
7
. àrtsB.
Aràdhx : nânoe tçôupoe arâdhoes
tàbnoe, quelque tille de notre
condition. V. ràdhoe.
Aràp, pi- "', Arabe, nègre, noir ;
aràpkoe, pi. a, une négresse,
noire.
àrboer, arboeréç, Albanais, spécialement
le Liap; dans l'ait), it. :
noe zônoe arboeréç; une clame
albanaise ; no'ndoe vàça t' orboeréca,
neufjeunes filles albanaises;
kouvoendôti arboeréç (en Italie et
à Hjdra), parler albanais.
Arboeri, Albanie,
=======================================
 Içte edhé noûk içte.

— Moe noe kasabâ na içte noe neri çoûmoe
i ndértçem edhé reçpér, kiçte çoûmoe konoçti moe reçperit me
tsâ mikye toe tia noe atoe kasabâ. Tuk me friktçoûaroe se bekyim
atâ i hânoe kréroet' e mâlhit (se kiçte voen' edhé kûy noe ortakoerit),
oundâ edhé boeri miroe kyoe ikou ngâ ayô kasabâya, edhé
vâiti moe noe tyâtoer me groûan edhé me toe birin e tia
toe vétoeminoe. Si zoûri noe voent toe mir' noe koetoe kasabâ,
hâpi noe reçperi toe vôgoely edhé pâk ngâ pâk pô i vinte
mbâroe reçperia . edhé rhônte me rehatlhoek. Si çkoûanoe
noezét vyét kyoe pounônte atyé, pô voeçtrônte se pô i afrôhoeç
môti kyoe noe atu'1 mot do pouçônte ngâ poûnoet'. Nâ naksafis i
vdiky e çôkiya. Tridhyét vyét kiçin çkoûar bâçkoe kyoe as néri
poer tyâtoerin noûk ktçin dhoenoe sebéb poer fâyat' e tûre. Çoûmoe
mir' e koupoetôn çdoneri si sa i çtrùdhi zoemboeroen1 koetiy reçpérit
koeyô vdékiya e toe çôkyoes tia Mi atô tuk me parce se edhé i
bir' i tly Içte i helymoùaroe, e lyâ moe-n'-ân' (noe ânoe) hélymin e
tiy kyoe toe hadjfste atoe. I thôtoe, « moema yôte vdiky, edhé fçtoe
Boe poûnoe kyoe noûkoe ndertôhet' dot, pô t'i boeimoe ridjâ zôtit
poer çpûrtin e sây, lyôtoet' tôna noûkoe do t'a ngyâlhin, koetoû s
kâm tyàtoer Seri kyoe toe mce dônoe sikoûndoer ti, se mîkyet' e mi
ndénoen noeatoe kasabâ kyoe fçim poepâra; ti noe kyôft' se do toe
yéç i mir' edhé i oûrtoe, pounô edhé doua toe tçalhtis poer toe
martoûar tu me nânoe tçoûpoe toe arâdhoes' toenoe. » Edhé voertét
plyâkou kyoe m' atoe sahât zoûri toe tçalhtisin' poer toe martoùar(i>»
toe birin e tiy.
Afoer çpis' tia rhinoen' tré voelhézoer, i mâdh'i atûre kiçte fioe
gôtsoe. Koetâ toe tré voelhézoer poerpâra için çoûmoe zengin, pastây
rânoe ngâ zenginlhoekou edhérhônoen'noe ûmoer çoûmoe toe kékv.
Ki'iv plyâkou çoûmoe héroe içte moendoûaroe poer tçoûpoen e koetûre,
kour noe dit, kour véçi rôbat e tia toe réatoe, vâiti toe koerkoiïoe
tçoûpoen poer toe birin e tiy. Thôçte me véften e tia kyoe,
kyô tuk me kyénoe e vârfoeroe do t' i yét' e ndértçme. Atoehéroe
koetâ toe tré voelhézoerit' i thônoe, « tçoe mâlh kâ i biri ? » edhé
plyâkou oupoergyiti, « plyâtçka edhé para moe boehen' nér noe
miyoe lyira, gyûsmat' e koetûre do fia yâp naçti, toe tyérat' do t'i
mârliin' pas vdékiyes sime. » Atâ oubcén' boçnoûk edhé e martôi
diâlyin e tiy.
Pas tsâ kôhoe diâlyi boeri tçoûuoe, kyoe içte çoûm' i moentçem
edhé me çoûmoe nasillât. Plyâkou moe koetoe kôhoe rhônte me
atâ noe çpi, pastây yô, sepsé noûsiya noûk e dônte; poerpâra kiçte
iïoe tçik toûrp tek i vyérhi, pastây si i dôlhi toûrpi zoûri t'akoertônte,
hér' hér' noûk i yipte boûkoe. Derdiméui plyâkou çartinte
me véfte edhé noûkoe koulhdzônte toe thôçtoe koetô tek nânoe. Mo:
toe sôsourit ngyôi kyoe i thôçte noûsi^ya toe çôkyit kyoe, « noûk
dourôn moe toe rhôn me atcé moe noe çpi. » Noe dit i thôtoe i biri
plyâkout kyoe toe gyénoe tyâtoer voent edhé t'i pagoûan' hârdjoen'
e toe voeçtroûarit. Si ngyôi koetô derdiméni plyâkou ouvert h 5

edhé zoi'iri toe dridhet. « Tçcê, o biri im, i thôtoe, ti moe thoûa
koeçtoû? toe tcèra koetâ kyoe ké sot, koûç t'i lyà? Me gyith koetô
môs moe toebô, yô yô, ném rïoe voent koetoû nér sa toe vdés, moendôhou,
biri ira i dâçouroe, sa hâlhe hôkya poer tû kyoe toe ouçkyén.
» Ngâ koetô fyâlyoet' kyoe i tliâ plyâkou i érth çoûmoe
kéky. E çôkiya noûk dônte t'a çihte moe me su. Atoehéroe i thôt
plyâkou, « koû dô ti kyoe toe vête? do toe moe kyàsin' toe hoûaytoe
kour im-bir moe toebôn? » Si thâ koetô fyâlyoe e iyâiti sourânoe
e tiy me lyôt. Me gyith koetô i vârfoeri môri çkôpinoe edhé oungrit
tuk me boeroe ridjâ zôtit kyoe t' i ndiéiïoe toe birin e tiy, pastây
i thôtoe, « dimoeri pô afrôhet', dhé noe kyôft se Peroendia moe
moundôn é rhon iïér atoe héroe, s kàm naiîoe rôboe kyoe toe mboulyôhem,
toe kâm ridjâ ném noe rôboe toe vyétoeroe, atoe kyoe noûk
e véç moe ti. » Noûsiya e ngyôi é i thôtoe me toe kékye kyoe,
« noûkoe ké rôbat poer toe dloen' » Atoehéroe koerkôi kyoe fi âpin
noe ngâ toe mboulyoûarat' e kâlyit. I biri i boen me niçarét tçoûnit
tiy, kyoe t' i byéroe noe ngâ toe mboulyoûarat e kâlyit. Tçoûni, si
ngyôi toe toera fyâlyoet çtriti moe grâjdit kâlyit, môri atoe moe toe
miroen' e toe mboulyoûaravet, e préou moe dû, proûri noe gyûsmoe
te plyâkou. « Toe toeroe doûanoe, si doûket', vdékiyen time,
thâ plyâkou, kâky' sa edhé ai tçoûni i vôgoely moe kâ asét. » I
biri e koertôi tçoûnin e tiy, sepsé noûkoe mbarôi porosinoe sikoûndoer
kyoe i thâ. « Fyéita, baba, i thâ tçoûni, pô oûnoe ou*-
moendoûaçoe noe tyâtoer pôûnoe, kyoe atoe gyûsmoen kyoe preva do
t'a rouan poer tû kour toe boeheç edhé ti plyâk. » Kûy toe koertoûarit'
e tçoûnit i râ noe kôkoet, e koupoetôi zoulhoûmin e tiy,
pouçôi toe çôkyoen, i râ noe koemboet toe babâit tiy edhé i boeri
ridjâ kyoe toe rhinoe noe çpi. 
— Atâ miroe edhé néve moe çoûmoe miroe ngâ atâ. 


Gjarperi mirënjohes dhe tabatjera e mrekullueshme

LE SERPENT RECONNAISSANT ET LA TABATIÈRE MERVEILLEUSE.
Na iç noe neri i vârfoer, na kiç noe diâlyoe. Noe ditoe diâlyi
gyéti noe gyârpoeroe kyoe kiç ngriroe, é e môri noe çtoepi toe tiy.
Si érdhi noe vétoehe toe tiy i thâ gyârpoeri diâlyit; « toe mirinoe
kyoe moe boere, s kâm sekyûç toe t'a poerdzblyéy, tani kyoe toe
vémi te babâi, to toe toe thôtoe, tç dô toe t' âp poer toe miroe kyoe
boere diâlyit tim?ti toe môs koerkôtç gyoe tyâtoeroe, pô t'i thoûatç,
toe t' âpoe noe tabakyére ; ayô kâ broenda kyime ; posa kyoe t'a
toûntç, tçdô kyoe toe doûatç toe vyén. » Vân' te babâi edhé te
moema, atâ posa kyoe pânoe diâlyin' e tûre, ougoezoûanoe çoûmoe.
I thâ babâi atiy diâlyit, « tç dô toe t' âp poer çpoetim toe diâlyit
tim? » Ai i koerkôi tabakyérenoe kyoe kiç thoenoe gyârpoer' i vôgoelyoe.
Babâit i érdhi çoûmoe lyikçtoe, se pa atoe tabakyérenoe
noûkoe boente dot. I thâ, « atoe noûkoe t' a âp, tçdô tyâtoer kyoe
moe koerkôç t' âp. » Diâlyi oungré é ikou. Ounis edhé gyârpoeri i
vôgoely t'ikoente. Si ikou diâlyi zoûri moema é kyânte é i thâ
boûrhit, « moe miroe t'i yâptç atoe kyoe koerkôn se toe houmbâsoemoe
diâlyinoe toenoe. » Vâte moema é e kyoendrôi diâlyinoe é i thâ
toe vénoe te babâi t'i boeinoe ridjâ bâçkoe. Babâi, posa kyoe pâ toe
çôkyen' edhé diâlyin' kyoe kyâninoe, ou thâ kyoe e âp. Vâte gyârpoer'
i vôgoelyoe, e kthéou diâlyinoe prâpoe edhé i dhâ tabakyérenoe.
Oukthûe diâlyi noe çtoepi toe tiy prâpoe.
Atô dit' kiç doergoûar mbréti noe gyithoe vilhâyet toe poermblyidhenoe
gyithoe dyémtoe é toe çkôinoe noenoe sarâye toe tiy, se
atoe kyoe to toe poelykyénoe tçoûp' e tiy, to t'a godinoe me noe môlhoe
é to t' a mârhoe boûrhoe. Atyê tek mblyidheçinoe toe gyithoe
ounis toe vinte edhé kûy. Pa vâtouroe toûndi tabakyérenoe é i
érdhoe noe pàlyoe rôba me noe kâlyoe toe bârdhoe. Lyâ é çkoûanoe
gyithoe toe tyéroetoe é ai mbéti noe foûnt. Tçoûpa ngâ toe gyithoe
atâ kyoe çkoûanoe noûkoe poelykyéou as noe ; me toe çkoûaroe kûy
e goditi me môlhoe. Doergôi mbréti é fôlyi toe vinte sipoer, élyânoe
toe boenenoe dâsmoetoe pas kâtoer moûay. Pas tsâ dit diâlyi oukthûe
noe çtoepi toe tiy. Koûr afoerôi kôhae martésoesoe toûndi taba—
62 -
kyérenoe t'i boenenoe noe pâlyoe sarâye. Fçatâroetoe e tiy, koûr
oungrinoe noe moengyés voeçtrôinoe néri yâtoerinoe é pûetninoe
néri yâtoerinoe kyûç poer pâk sahât ouboenoe toe tilha sarâye. Toe
çoetoûnoe mbroemoe ounisnoe toe vinin toe mirhninoe noûsen'. Ouboenoe
dâsmoetoe çoûmoe toe mboedhâ é mbénoe te mbréti noe
yâvoe, pastây oukthûenoe noe çtoepi toe tûre.
Pas tsâ kôhoe mbréti na nisi lyoûftoe me noe mbrét tyâtoeroe
é douante t'i zapoetônte, é doergôi é mblyôdhi gyithoe askyéroe e
tiy. Moe noe foûnt doergôi é môri edhé dhoendoerin é e boeri toe
mâth poermi gyithoe askyéroe. Pas tsâ kôhoe si zapoetoûanoe voendoe
e mbrétit tyâtoeroe oukthûenoe noe voend e tûre. Me toe afoeroûaroe
sarâyetoe, dhoendoer' i mbrétit zbriti kâlyit miroe kyoe kiç
é hipi moe noe kâly tyâtoer sakât. Mbréti ou kiç dâlyoe poerpâra é
i printe, moe noe foûnt gâ gyithoe érdhi dhé ai me kâlyin' e
tçâly.
Kour içnoe atâ noe lyoûftoe mbréti kiç mârhoe tçoûpoen' e tiy
noe sarây, é e pûente si çkôinoe me boûrhin. Ayô i tliâ kyoe,
« néve as noe husmekyâr as noe husmekyârkoe kémi, pô tçdô kyoe
toe doûamoe boûrhi toûnt noe tabakyére kyoe kâ, edhé na vyén. »
Atoe-héroe i thâ tçoûpoesoe, toe gyénoe tertip t'i a mârhtoe. Ayô i
thâ, « s di sekoû e fçé. » Atoe kôhoe flyitninoe zôkytoe edhé kâfçoetoe
; i pûeti mbréti, koûç moûnt toe gyénoe sekoû e voe dhoendoeri
i tiy tabakyérenoe? Miou thâ, « e gyiy oûnoe, po koûr toe
bini poer toe nyétouroe, toe lyoetç noe kandilye me vây. » Si rânoe
poer toe nyétouroe é i zoûri gyoûmi, miou foûti biçtin' e tiy noe
vây toe kandilyes edhé e voûri noe hoûndoe toe dhoendoerit. Ai
oupçeroetiti e i dâlhi tabakyérya, miou e rhoembéou edhé ikou.
Atyé tek to toe hipoetey noe karâv, i râ noe dét. Atyé oundoth noe
kyén é ouhôth broenda é e môri edhé i a çpoûnoe te mbréti. —
Dhoendoeri me toe pçeroetitour koupoetôi kyoe ikou tabakyérya é
oungré é e koerkônte. Priçi sarâyetoe dôuke koerkoûaroe, se pandéntekyoe
kiç roenoe miout moe nônoe voeroe, pô s' e gyéti dot. Me
toe hoûmbonr tabakyérenoe ouboënoe toe vârfoeroe , atoe-héroe
doergôi mbréti é i môri âfoer tiy é ou dhâ voent k}^oe toe rhôinoe.

Arka e mrekullueshme

Na fç noé héroe ncé neri çoûmoe i pâsour, na kiç noe diâly é i
épte tçdô kyoe toe koerkônte. Pas tsâ kôhoe vdiky e lyâ diâlyinoe
zôt noe gyithoe mâlh toe tiy. Diâlyi dôlhi i lyik é noe pâk kôhoe
priçi gyithoe atô kyoe i kiç lyoenoe baba' i tiy, i mbéti vétoemoe noe
ounâzoe edhé noe pâlyoe rôba. Noe dit vâte é çiti ounâzoenoe é zoûri
dû kyint lyira, pastây vâte tek noe handji é i koerkôi noe ôdoe
poer toe ndénouroe, edhé i dhâ. Noe ditoe na çkôi noe tçifoût kyoe
kiç kasélhoe poer toe çitour edhé thôçtey, « kyô vyén noe para, ai
kyoe to t'a blyénoe to toe boenetoe piçmân edhé koûç noûkoe to t'a
mârhoe, gyéne to toe piçmânepset. » Meytôney diâlyi ç toe boente,
mou noe foûnt e niôri edhé i thâ handjiout t'a mârhoe é t'i a yâpoe
mbroemane kour toe vihoe. Handjiou boeri si i thâ. Mbroemane si
hoengri boùkoe, i mbéti pâk edhé hâpi kasélhoenoe t'a vinte. Me
toe hâpouroe dôlhi noe Arâp i çkoûrtoeroe, kyoe mbânte noe tçiboûk
edhé i thâ diâly it, « koetoe vétoemoe lyé poer moûa? » — Ai gâ
frika noûk' oupoergyéky. « Dô toe toe bie oûnoe dhé tyâtoeroe? »

« Noûkoe doua, » i thâ diâlyi.
Noe ditoe tek rhinoe noe bâçtoe i thâ Arâpi, « dô toe toe bie proemoe
tçoûpoenoe e mbrétit? »—« Byér'e, » i thâ diâlyi, edhé Arâpi vâte
mbroemane, hâpi dûertoe pa koupoetoûaroe neri, môri tçoûpoenoe
edhé e proûri te diâlyi edhé noe moengyés e çpoûri prâpoe. Koetâ
e boeri poer tsâ kôhoe, pô koûr na ouboe tçoûpa me bârhoe s vâte
moe. Mbréti, koûr pâ tçoûpoenoe açtoû, e pûeti koûç e boeri me
bârhoe? Ayô thâ kyoe, « s di tsiri iç ai, koetoe vétoem di kyoe,
mbroema poer mbroema vinte e moe mirhte noe Arâp edhé moe binte
prâpoe. » Atoe-héroe i thâ mbréti, « koûr toe vinoe toe toe mârhoe
prâpoe, toe lyûetç dôroenoe me koetoe bôyoe edhé koûr toe harhitç noe
çtoepi toe lyûetç pôrtoenoe. » Tçoûpa boeri si i thâ mbréti , pô
Arâpi e koupoetôi edhé zoûri é lyéou toe gyithoe pôrtoetoe. Si s
moûntey t'a zintey i dhâ tçoûpoesoe noe kérykye me raki edhé i
thâ, » koûr t'a byéroe poer toe flyétouroe, t'i a hédhoe poer sipoer. »
Boeri tçoûpa si i thâ babâi. Ditoenoe tyâtoeroe mbréti voûri telyâly
é thôçtoe, « i mâth é i vôgoelyoe toe vinoe toe lyâhetoe noe hammam
— 64 —
papogoûaroe. » Vinin gyithoe, atoe-héroe vâte dhé diàlyi. Me toe
vâtouroe e zoûnce ngâ éra kyoe kiçnoe mârhoe rôbatoe gâ rakia
edhé e çpoûnoe yâçtoe kasabâsoe poer toe vârour. Posa kyoe psôi
Arâpi vâte dhé ai atyé. Hôkyi noe kyime ngâ myékr' e tiy edhé
ouboe (kyimya) fermân poer sâkakyoe héroe edhé thoûantey tek noe
miralhây toe môs vârinoe diâlyinoe, pô atâ k}^oe kâ me vétoehe toe
tiy, edhé kûy boeri pas fermânit. Si bitisi vâte te mbréti edhé ai e
pûeti, noevâri diâlyinoe? — « Yô, i thâ kûy, pô vâra atâ kyoe
kéçe me vétoehe time. » — « Tç boere? » i thâ mbréti, « oûnoe s
dhâçoe toe tilhoe fermân. » Atoe-héroe ai ndzôri ngâ djépi fermânoe
edhé i a doeftôi. Koûr pâ mbréti outçoudit edhé doergôi toe bininoe
Arapnoe edhé e pûeti, « kyûç boeri atoe? » — Arâpi i thâ, « diâlyinoe
tim dô ti toe vârtç? noûkoe di kyoe kâm fôrtsoe toe toe prie me
gyithoe mbretoeri? » Mbréti outroemb edhé i thâ kyoe, « noûkoe
toe fôlya poer koetoe, pô psôva kyoe ké çoûmoe foukyi, to toe toe
doergôy moe noe voent kyoe s moûnt t'a zapoetôy, vête a po yô ? »
 — Arâpi i thâ kyoe, « vête, pô toe m' âpç pésoe karâve, tridhyétoe
çpûrt toe dzgyédhouroe edhé çoûmoe hékour. » Si i dhâ
atoe mbréti, ounis é vâte tek ai voendi (mbréti e doergôi atyé kyoe
toe vritey) . Atyé gyéti Arâpi néroez t' égroe edhé i ouhôdhoe poer
sipoer. Ai zoûri lyoûftoenoe me hékourinoe edhé vrâou noezét é
pésoe. Atâ outroembnoe edhé i rânoe noe kcémboe é i boenoe ridjâ toe
môs i priçnoe edhé i âpoenoe tçdô toe koerkônoe.Môringâ atâ çoûmoe
flyorin edhé oukthûe te mbréti. Mmbréti si pâ kyoe s moûnt
t'i boenoe gyoe, dhâ tçoûpoen' e tiy te diâlyi.
 LA LIOUBiA ET LA BELLE DE LA TERRE.
Na iç noe héroe noe vlhâh çoûmoe i pâtour, na kiç çoûmoe sténe ;
andéy çkôi noe mbrét edhé ai e priti me sa moûntey. Vlhâhou na
kiç toe çôkyenoe me bârhoe edhé atoe nâtoe ky'iç mbréti na pôlhi
noe diâlyoe. Mbréti thâ babâit diâlyit, t'a psônoe çoûmoe gyoûra
(gyoûhoera), i dhâ noe krûky edhé i thâ, « koûr toe boenetoe diâlyi
pesoemboedhyétoe vyétç, t'i âptç krûkyenoe edhé t'i thoûatç toe
vinoe n'âktç kasabâ toe moe gyéfïoe, » pastây ikou. Vlhâhou boeri
si i thâ mbréti.
Si psôi diâlyi çoûmoe gyoûra edhé érdhi noe pesoemboedhyétoe
vyétç, i dhâ babai krûkyenoe. Me toe mârhoe diâlyi dhiavâsi grammatitoe
kyoe kiç poer-sipoer, edhé thôçnoe : Oûnoe yâm mbréti kyoe
toe pakoezôva, éa toe moe gyétç n'âktç voent. — Si e dhiavâsi thâ
babâit kyoe, « kçoû kçoû moe çkroûan noe mbrét edhé to toe vête,»
edhé babâi e nisi me noe çôk. Noe mes toe oûdhoesoe diâlyinoe e
môri ouria edhé dzbriti noe noe prhoûa, tek iç noe bourim kyoe toe
hânte boûkoe. Posa kyoe hoengri, çôkou kyoendrôi moe hoe voent
toe lyârtoe me noe goûr noe dôroe edhé i thâ diâlyit, « dzviç rôbatoe
kyoe ké é noem-i moûa e ti viç toe mitoe edhé boe-moe bé, kyoe
noûkoe to toe moe kalhoezôç tek neri, » edhé ai i thâ, « noe vdékça
edhé oungyâlhtça prâpoe, atoe-héroe to toe kalhoezôy. » Çôkou
hipi kâlyit, si ndroûanoe rôbatoe edhé vânoe te mbréti. Si pâ
mbréti krûkyenoe, koupoetôi se iç ai diâlyi kyoe kiç pakoezoûar, e
môri préy dore edhé e hipi sipoer ; diâlyi mbéti poerpôç edhé kouvoendônte
me tçdô heri tçdô gyoûhoe.
— 57 —
Çôkou boeri toe soemoûnn', vàte mbréti é e pûeti tç kâ? Ai i
thé kyoe, « ykm kéky. » — « Tç dô toe toe boéimoe? » thâ mbréti.
— « Doua noe lyâkoeroe ngâ atô kyoe rouan lyoubia. » — Edhé
mbréti i thâ, « vânoe vânoe kâkyoe toe tyéroe mbrétoere moe toe
mboedhén ngâ oûnoe, e s moûntnoe toe mirhninoe. » I soemoûri i
thâ, « thoûay diâlyit kyoe oeçtoe poerpôç toe vénoe, edhé noe môs
dâçtoe frikô-e. » Mbréti i thâ diâlyit, « toe vétç dô môs dô m' âktç
voent e toe bietç noe lyâkoeroe. » Côk' e diàlyït boente toe soemoûrinoe,
se dintey kyoe, posa toe vintey diâlyi poer lyâkoeroe, noûkoe
to toe kthéney prâpoe.
Diâlyi kyânte nât' e dit' é s dintey setç toe boente. Noe nâtoe pâ
noe gyoûmoe noe plyâk edhé i thâ, « diâlyoe, môs kj^a, pô mérh
duzét bârhoe miâlytoe é duzét bârhoe kyoûmoeçtoe edhé hiky n*
atoe voent noe mes toe ditoes', se îatoe-héroe lyoubia vyén rhôtoulh
é noûkoe gyéndetoe prânoe folyésoe. » Aère diâlyi koerkôi ngâ
mbréti atô ky' i kiç thoenoe plyâkou edhé ounis toe vinte tek ai
voendi. Mb' oûdhoe pôkyi plyâknoe kyoe kiç pâroe noe gyoûmoe
edhé i thâ; « vâfç me çoendét, o diâlyoe, pô me toe vâtoe fçi voeroenoe
kyoe to toe gyéç, edhé miârytoenoe edhé kyoûmoeçtinoe t'i trazôç
me bâlytoe edhé toe fçieç moe noe voent. Lyoubia posa kyoe toe
viiïoe, to toe hânoe gyûsmoen; pastây to toe dâlyoe poerpâra voeroesoe
pdhé to toe thôtoe, « koûç moe boeri koetoe toe miroe, lye toe dâlyoe
yâçtoe t' a çô ; » edhé ti , i thâ plyâkou , posa kyoe toe thôtoe
açtoû, dély edhé thoûay kyoe; « oûnoe yâm. » Ayô aère to toe thôtoe
: « ç toe miroe dô toe toe boey poer toe miroenoe kyoe moe boere?»
ti thoûay kyoe, « doua noe lyâkoeroe ; » ayô, poer noe to toe thôtoe :
mérh sa toe doûatç. Ti toe dzgyéthç tri moe toe mboedhâtoe edhé
t' i hâtç vétoe se yânoe çoûmoe toe mira poer çoendét, edhé koûr toe
kthéneç, çkô ngâ méye toe t' âp noe poer toe soemoûrinoe. » Diâlyi
boeri si i thâ plyâkou.
Mbâra me kindi (me toe kthûer' toe ditoes') érdhi lyoubia edhé
ngâ toe toûndourit' e biçtit doegyôney poer soe lyârgou. Me toe
vâtoe hoengri gyûsmoenoe edhé dôlhi é fôlyi, « ai kyoe moe boeri
koetoe toe miroe, toe dâlyoe yâçtoe. » Me toe doegyoûaroe diâlyi
dôlhi é thâ kyoe, « oûn' yâm, » edhé ouboenoe toe gyitha atô kyoe
i kiç thoenoe plyâkou. Si ounônoe miroe, i thâ lyoubia diâlyit kyoe,
« kourdô kyoe toe doûatç, toe çkôto pa frikoe » (ayô oûdhoe çpintey
noe çtoepi toe boûkoursoe dhéout). Si môri lyâkoerat' diâlyi oukthûe
edhé mb' oûdhoe pôkyi plyâknoe edhé i dhâ lyâkroenoe ky' i
— 58 —
kiç thcénoe. Si e môri oukthûe te mbréti edhé i dhâ lyâkroenoe.
I soemoûri posa kyoe e hoéngri, ouçoeroûa. Pas tsâ dit bcêri
prâpoe toe soemoûrinoe. E pûeti mbréti, « tç dô toe toe boéy? Ai
thâ, « doua toe boûkouroenoe e dhéout, doergô diâlyinoe prâpoe. »
Mbréti i thâ, « kânoe vâtoe kâkyoe mbrétoere é s' oukthûenoe prâpoe.
» Aère i thâ i soemoûri t'a troembinoe diâlyinoe kyoe toe véyoe.
Diâlyi kyântey n' atoe dit é s dinte tç toe boentey. Prâpoe i oudoûk
plyâkou noe gyoûmoe edhé i thâ, « môs kyâ, pokoerkô ngâ mbréti
noe miyoe çtyérha, kâtoer déç, noe kyint bârhoe groûroe, noe kyint
bârhoe miâlytoe, dhyét fçésoe; posa kyoe toe arhiç toe thértç çtyérhatoe
edhé toe gyéndetç atyé noe mes toe ditoes', se atoe-héroe
goertsilhatoe ikoen' ; vétoemoe aslhânoetoe rhinoe noe déroe. Atyé
yânoe dû dûer, iïéroenoe e roûainoe dû ngâ aslhânoet, atâ kyoe yânoe
moe déroe toe mbrémoesme rhinoe toe dû toe tyéroet, çtyérhatoe t'i
hétç (héthtç) çkâbavet, groûroetoe t'a hétç atyé tek yânoe milyingônat',
miâlytoenoe atyé tek yânoe blyétoetoe, edhé posa kyoe toe
arhitç noe pôrtoe toe hétç kâtoer déçtoe aslhânoevet, atoe-héroe rûroe
pa frikoe broenda edhé fçi moûret', se pa fçiroe gremisenoe é toe
vrâsoenoe ; si toe arhitç te dér' e ôdoesoe t'a fçitç edhé atoe. Si toe
hânoe pastây to toe thônoe toe gyithoe, tç toe miroe dô toe toe bcéimoe
poer toe miroen' kyoe na boere ? — Ti toe koerkôç ngâ aslhânoetoe
noe kyime, ngâ blyétoetoe é ngâ milyingônatoe edhé ngâ çkâbatoe
ngâ noe péndoe. » Diâlyi boeri si i thâ plyâkou.
Me toe ngroénoe fôlyoe toe gyithoe, « dély yâçtoe, toe toe çômoe
tû kyoe na boere koetoe toe miroe. » Diâlyi dôlhi edhé i dhânoe fioe
kyime edhé tri péndoe edhé i thânoe, « kourdô kyoe toe na doûaç,
diky kyimen' a péndoenoe, edhé néve toe vimoe. » Pastây diâlyi,
si môri kyîmetoe edhé péndoetoe, douke fçiroe rûri broenda n' ôdoe
toe boûkoursoe dhéout. Pas tsâ érdhi e boûkour' e dhéout noe
mes noemboedhyétoe tçoûpave edhé thôtoe diâlyit, « tç neri yé ti?
tç koerkôn koetoû? » — Ai thôtoe, « neri yâm, noûkoe moe çé? ârtçoe
toe toe mârh ti. » Ayô kyéçi edhé i thâ, « érdhoe kâkyoe toe tyéroe
é s moûntnoe toe moe mirhnin'. » Dély yâçtoe, flyét aslhânoevet
é ou thôtoe, « psé lyâtoe koetoe neri toe rûnoe broenda? » — Atâ
thânoe, « ti na hédhe (héthfïe) miç toe kyélybouroe edhé atoe ngâ
noe tçikoe, kûy na hôdhi ngâ noe dâç poer çôk. » Aère fôlyi çkâbavet
é ou thâ kyoe, « psé lyâtoe koetoe neri kyoe toe rûnoe broenda?»
Atô thânoe, « ti s na hédhe fâre poer toe ngroenoe, é kûy na hôdhi
- 59 —
ngâ noe kyénky. » Aère fôlyi blyétoevet edhé melyingônavet é i
pûeti, psé lj'ânoe toe rûiïoe brcênda atoe diâlyinoe? Blvétoetoe thânoe,
« ti na hédhe ngâ noe tçikoe pitâr toe thâtoe, é kûy na hôdhi
miâlytoe; » edhé melyingônat' i thânoe, « ti na hédhe pâk thrime
ngâ boûkoe toe mûkouroe, edhé ai na dhâ groûroe. » Pastây pûeti
dûertoe edhé moûret', psé e lyânoe toe çkônte, » atâ thânoe kyoe,
« ti s na fçive koûrhoe, é kûy na pastrôi. »
Aère thâ diâlyit e boûkour' e dhéout, « toe voemoe tré bâste, pâ
pastây n'i koerdhétç, toe moe mârhtç. » — « Voemoe, » i thâ diâlyi.
— « Bâlh' i bâstit : to toe mblyéth noe tôk groûroe, élyp, bâlytoe,
groûroe, e t'i ndâç, moe noe nâtoe. » Edhé ai i thâ, « i ndây. » —
« Bâst' i dûtoe : toe vétç toe mârhtç noe dû mâlye kyoe hâpenoe é
mbûlhenoe, oûyoe toe pa-vdékour. » — « Vête, » i thâ diâlyi. —
« Bâst' i trétoe : oûnoe to toe fçihem noe mes toe noemboedhyétoe
tçoûpave, to toe mboulyônemi me iioe tçartçâf edhé noemoe gyéte,
aère toe moe mârhtç, » — « Mir', » i thâ diâlyi.
Noe toe pâroen' e bâstevet dôgyi péndoenoe kyoe kiçnoe dhoenoe
melyingônat' ; me toe dyégouroe, melyingônat' i érdhoe poerpâra.
Diâlyi ou thâ, « moûntni toe kyerôni noe tôk ngâ groûroe, élyp,
groûroe edhé bâlytoe, t'i vini vétç é vétç poer noe nâtoe? » Atô thânoe
kyoe moûndinoe, aère diâlyi râ poer toe flyétouroe, oungré çoûmoe
moengyés, e gyéti tôknoe toe kyeroûaroe é toe voenouroe vétç é
vétç. Si pâ açtoû, râ é flyéti prâpoe. Me toe ngritouroe e boûkoura
e dhéout vâte t'a dzgyônte. Ai i thâ, « lyoe-moe toe flyé, se yâm
pa gyoûmoe gyithoe nâtoe. » Aère ayô vâte prâpoe te diâlyi é i
thâ, « moe moûnde noe noe bâst, pô toe çômoe toe tyéroet'.» Diâlyi
poer bâst toe dûtoe dôgyi péndoenoe e çkâbavet edhé atô érdhoe.
Aère ou thâ, « doua toe vémi toe mârhoemoe oûyoe toe pa-vdékour
ngâtoe dû mâlyetoe kyoe hâpen' é mbulhen', pô toe ndôdhemi atyé
noe mes toe ditoesoe, se aère mbéten' toe hâpoetoe poer gyûsmoe
sahâti. » Mérh noe lâgyen, edhé vénoe. Me t' afroûaroe e moûarhoe
çkâbat' moe krâ', e foûtnoe broenda, mboûçi lâgyenoe edhé oukthûenoe
prâpoe t' e boûkoura e dhéout. Ditoen' tyâtoer dôgyi péndoenoe
ky 'i kiçnoe dhoenoe blyétoetoe, me toe dyégouroe érdhoe toe
gyitha, e dhé i pûeti, « kyûç to toe boey toe nôy (non) setsia
oeçtoe e boûkour' e dhéout atyé tek to toe yétoe noe mes toe noemboedhyétoe
tçoûpave tyéra? » M'e mâdhya i thâ, « atyé tek to toe
mboulyônenoe, oûnoe to toe rhi mi tçarçâf moe sipoer kôkoesoe
aséy, ti toe zoeç atoe é toe môs t'a lyoesôtç, se pastâye s e gyéy dôt
— 60 —
as oûnoe. » Posa kyoedoûalhoe atô toe mboulyoûara edhé hfdhecin
vâlhoe , diâlyi zoûri atcê ky' iç blyéta edhé s e lyinte toe
ikoente. Moe noe foûnt e môri ayô diâlyinoe poer boûrhoe. Ounisnoe,
vânoe te mbréti edhé e dhâ(mbréti) tek i soemoûri, é ndoeni prâpoe
bâçkoe me husmekyâroetoe.
Ditoen' tyâtoeroe i soemoûri thâ mbrétit, toe vrâsoenoe diâlyinoe.
Mbréti s déç, aère atyé tek flyinte diâlyi moe vâpoe, vâte é e théri
vétoe. E boûkour' e dhéout koupoetôi, mbriti vétoe poerpôç, pûeti
koû e théri, noe husmekyâr kyoe e douante çoûmoe diâlyinoe,
i doeftôi. Atoe-héroe e môri sipoer nd'ôdoe toe sây, i hâpi gôyoenoe
edhé i hôdhi oûyoe toe pa-vdékouroe edhé diâlyi oungyâlh. Me toe
ngyâlhtouroe doeftôi mbrétit toe dréytoenoe edhé i thâ toe gyitha
atô kyoe kiç poesoûar mb'oûdhoe ngâ ai. Aère mbréti dôlhi
yâçtoe kasabâsoe tek içnoe kâtoer pémoe âfoer néra pas yétoere,
oûni dégatoe edhé e lyidhi koemb' é doûar, pastâye i lyoeçôi edhé
outçâ moe kâtoer.
Pas tsâ kôhoe ounis diâlyi toe vintey toe çintey babânoe edhé
moemoenoe, pa ikour dhâ çôkyesoe mbrétit noe foustân ky' i kiç
mârhoe toe boûkoursoe dhéout, edhé i thâ, « sakoen se i a ép pa
ârdhouroe oûnoe. » Noe ditoe tek hidheçinoe vâlhoe, e boûkour' e
dhéout noûkoe douante toe hédhoe, koerkônte t' i ipninoe foustânoe.
Aère vânoe gyithoe tçoûpatoe te mbretoeréça e i boeninoe
ridjà t'i a yâpoe, ayô s douante. M'e vôgoelya ngâ tçoûpat'e
sây i a môri fçéoura. Ayô posa kyoe e voûri, ou thâ, « mbéti
moe çoendét, koûr toe vinoe boûrhi t'i thoûani kyoe, pa grisour
tri pâroe koepoûtsoe toe hékourta noûkoe moe gyén. » Si oukthûe
diâlyi ngâ çtoepia, i thânoe lhâfetoe kyoe kiç thoenoe çôky'e tiy.
Aère blyéou tri pâroe koepoûtsoe toe hékourta edhé ounis edhé e
koerkônte. Atyé tek i grisi kyoendrôi, boeri noe hân edhé sa
çkôninoe hânin' é pininoe pa pogoûar gyoe. I pûete vétoemoe tç
kiçnoe pâroe oûdhoesoe. Noe ngâ atâ i thâ, « atyé tek vinoe m'
ourhoukoulhis butsélya moe noeprhoûa, vâita t'a mârh, atyé
pâçoe dumboedhyétoe tçoûpa kyoe lyâheçinoe moe noe pélhk. »
Aère e môri atoe nerinoe diâlyi t' i doeftônte voendoe. Atyé tek
lyâheçinoe atô, môri foustânoe fçéoura edhé e dôgyi noe zyârh
kyoe kiçin' boeroe atô poer toe lyâitouroe rôbatoe. E bôukour' e
dhéout, s'i oudôky foustâni s moûnti t' ikoentey edhé oukthûenoe
bâçkoe te mbréti, se gyithoe foukyi e sây fç noe foustân.

 LA PIERRE MERVEILLEUSE.
Na kyé noe plyâkoe, na kie ùoe diâlyoe edhé kyénoe toe vârfoei .
Aii diâlyi na vinte me noe gomâr moe noe pûlh edhé printe droù
edhé çkôninoe yétoen e tûre me atô para kyoe toe ndzirnin nga
droûtoe. Noe dit me toe vâtour moe pûlh tek printe droû, na pâ noe
gyârpoer, kyoe i kis mbétour noe grûkoe kôk' e noe kétsi kyoe kiç
ngroenoe. Tek hâhey au gj-ârpoeri kyoe t'a ndzirte, thâ kûy me
véten e tiy, « dâly' toe vête oûnoe toe çà môs i a ndzier, se moundônet
vétoe i myéri, » vâte edhé e ndzôri. Pastây i thâ gj-ârpoeri,
« ti kyoe moe boere koetoe toe miroe, hâyde toe vémi noe çtoepi tim
éti kyoe toe t'a poerdzblyénoe toe miroenoe kyoe moe boere, po noe toe
thoentoe kyoe, tç dô ? ti mos toe koerkôntç tyétoer, po i thoûa toe toe
yâpoe atoe kyoe kâ noenoe gyoûhoe. » Vânoe kyoe toe dû tek i âti
edhé i thôtoe diâlyi toe yâtit, « o baba, kûy diâlyi moe ka rpoetoûar
ûmoerin, se noe moent to toe mbûteçe nga noe kôkoe kétsi, kyoe
moe mbéti noe grûkoe tek e hâne, po t'i yâptç atoe kyoe toe koerkôiîoe.
» Edhé au i thâ atiy diâlyit, « tç dô toe toe yâp? » —
« Oûnoe noûkoe doua gyoe-kâfçoe tyétoer, po toe moe yâptç atoe kyoe
ké noenoe gyoûhoe. » Edhé au i thâ, « oûnoe atoe noûk' t'a yâp,
po noe dô gyoe tyétoer, thoûa-m' toe ti yâp. » Edhé diâlyi i thâ,
« noûkoe doua tyétoer gycè, po noe moe yépatoe kyoe toe koerkôva,
niiroe, noe môs, oi'moe to ho ikoefi : » edhé moe soe foûndi, si noûk'
;i dhâ, ounis toe çkônte. Past.ïv i thôtoe i biritoe yâtit, « noe môs
i a dhcêntç atoe kyoe toe koerkôi, to toe ikoefï edhé oûnoe. » — « Si
toe doûatç boen, i tîiâ i yâti, noe dâtç rhi, noe date ikoe, oûnoe
noe-héroe s i a hâp atoe kyoe moe koerkôi. » Aère vâte e çôkya
edhé i thâ, « edhé oûnoe to toe ikoeîï noe môs toe dhoentç atiy diâlyit
atoe. » Si digyôi dhé to? çôkyenoe kyoe to toe ikoente edhé to t'a
lyirte vétoem noe môs i dhoentoe diâlyit atô kyoe thâmoe, i a dhâ
moe soe foûndi toe çôkyesoe edhé i thâ, « nâ edhé tçâp, kthé diâlyinoe
tônoe. » Ndzitôn koeyô edhé si i dhâ atiy diâlyit atô kyoe i
dhâ i çôkyi, koetâ toe dû, e éma dhé i hiri, oukthûenoe.
Au diâlyi, tek tçâpoente oûdhoesoe kyoe vin te toe mérhte gomârinoe
noe pûlh, thônte me moent e tiy, « psé oungoeùéva edhé
noûkoe môra flyoriiitoe kyoe m' ouzotoûa toe moe yépte, po môra
koetoe goûr kyoe s vyén iïoe para? » — Moe ya-dhyétoe toe ditoesoe,
tek thônte atô fyâlyoe, foerkôi atoe goûrinoe edhé me toe foerkoûaroe
na i dôlhi noe arâp, pastây e pûeti diâlyinoe edhé i thâ, « dô
gyoekâfçoe toe toe yâp? dô hoûkoe?» — « Noem, » i thâ au, edhé
hoengri diâlyi. Pastây e pûeti poersoeri, « dô nôfioe kâlyoe toe vétç
noe çtoepi, se oungrûse oûdhoesoe? » — « Doua, i thâ au, i dhâ
kâlyinoe arâpi edhé çkôi diâlyi, po môri me vétoe toe tiy goûrinoe. »
Si vâte noe çtoepi, i thôtoe e éma, « tç ouboere, o bir? oûnoe toe
doergôva toe ngarkôntç droû edhé ti moe vyén pâ droû; koû gyéte
koetoe kâlyinoe? » — Edhé au i roeféou atô kyoe i gyânoe. Pastây
i thâ soemoesoe, « toe vétç te mbréti, t'i thoûatç toe moe yâpoe
tçoûpoenoe, » edhé koeyô vâte edhé i thâ mbrétit. Me toe digyoûar
mbréti koetô fyâlyoe kéçi edhé i thâ plyâkoesoe, « oûnoe tut biri to
t'i yâp tçoûpoenoe, po noe boeftoe iïoe pâlyoe palhâte si toe miatoe,
po noe môs to t'i prés kôkoenoe. »
Môri dhé kûy atoe goûroe edhé me toe foerkoûaroe na i dôlhi
poersoeri arâpi edhé i thôtoe, « doua toe moe kourditç noe pâlyoe
palhâte si toe mbrétit moe duzét dit, se to toe mârh tçoûpoen e tiy
groûa, po noe môs i boefça moe duzét dit, to toe moe présoe kôkoenoe.
» — « Môs ki kyedér, » i thâ arâpi, « se oûnoe to t'i boen. » Si
na çkoûanoe fïoezét é pésoe dit, môri atoe goûrinoe edhé si dôlhi
arâpi, i thâ, « çkoûanoe iïoezét e pésoe dit edhé akôma mbétnoe
pésoe mboe dhyétoe dit nga toe duzétat, po ti s ké niet toe zoetç,
ndôkyoe yânoe palhâte edhé lyipsen çoûmoe dit? » Edhé arâpi i
thâ atô kyoe i kiç tlidmoe poerpâra. Me toe çkoùaroe tri dhyétoe é
nâ'ntoe dit, e thiri poersoeri arâpinoe edhé i thâ, « a tç moe boere?
moe goenéve moùa toe gyôrinoe, se nésoer to toe moe présoe kùkoenoe
mbréti, kyùmkyoe noûkoe boera palhâtet. » Edhé arâpi i thâ,
« nésoer noe moengyés to t'i çôtç toe hazoerta, po mus ki frikoe. »
Edhé voertét aésoermet oungdhinoe toe bcéra. Aère au diâlyi doergôi
mbrétit habér kyoe toe dâlyoe t'i çôhoe. Delhi mbréti noe pendjeré
edhé çé palhâtetoe si toe titoe, aère i a dhâ tçoûpoenoe.
Noe dâsmoe toe attire na kyé edhé hoe tçifoût, kûy tçouditey
edhé thônte me véten' e tiy, « kûy ngyér noeditoezoe lyipoente
boûkoe edhé vinte poer droû, tani kyûç mûri tçoûpoen e mbrétit
groûa? » — Tç na boeri? na vâte edhé na oupçé noe mousoendroe
tek fiyinln atâ edhé tek kir in rôbat, kyoe t'a poergyônte toe einte
se koû i kâ gyith' koetô para. Me toe ârdhouroe atâ toe flyinin, aiï
diâlyi e ndzôri atoe ounâzoe kyoe kiç koetcé goûroe, edhé flyéytinoe.
Pastây tçifoûti, si i zoûri gyoûmi atâ, noe mes toe nâtoes hâpi
kasélhoenoe edhé mûri atoe ounâzoenoe. Pastây, si e foerkôi, i dôlhi
edhé atiy au arâpi. I thôtoe, « toe mârhtç koetoe diâlyinoe, t'a
héthtç te port' e mbrétit lyakouriky edhé koetô palhâte t'i mârhtç
edhé t'i çpietç âfoer détit; » edhé arâpi e çpoûri diâlyinoe, edhé
palhâtetoe i sôlhi âfoer détit. Ngriet mbréti noe moengyés edhé si
pâ dhoendoerin te porta, i thôtoe, « tç ke dâçour koetoû? tç moe
boere .tçoûpoenoe? noe kyôftoe kyoe môs toe m'a gyéntç, to toe toe
prés kôkoenoe, » edhé e hôdhi noe hapsâne.
Noe dit tek rhinte atyé, na çkôn yâetoe noe neri kyoe çfnte
mâtse ; i thôtoe, « sa koerkôn poer noe mâtse? » — « Sa toe doûat<;, »
i thâ au, i dhâ dhé kûy sa i dhâ é e blyéou. Na e ouçkyénte koetoe
mâtsenoe kâkyoe miroe sa i<; boeroe si noe kyénky, e mâdhe. Noe
atoe voént k}'oe flyinte, douke goerviçtour me thon kiç boeroe noe
lhagoem, rûnoe toe dû, mâtsya edhé au diâlyi edhé doûalhoe moe
noe voent âfoer détit kyoe kyénoe min. Ou thôtoe mâtsya miiïevet,
« po s moe gyétoe noe atô palhâte kyoe yânoe âfoer détit noe ounâzoe
me goûr, aère to t'ou hâ toe toeroe. » Vête noe nga koetâ nâtoenoe
noe atô palhâte edhé douke voeçtroûaroe çoûmoe voendoere s e
gyéti. Tç boeri pastây? Vâte edhé i foûti bîçtinoe atiy tçifoûtit
tek flyinte noe brimât toe hoûndoesoe. Me toe voenoe biçtinoe au
çoetiti edhé ndzôri nga gôya atoé ounâzenoe. Aère e môri miou
edhé i a çpoûri mâtsesoe , mâtsya i a dhâ atiy diâlyit. Me toe
mârboe au ounâzoenoe e foerkôi edhé i thôtoe arâpit, « toe çpietç
— '.6 —
koetô palhâte n' atoe voent kyoe i kiçim é tçifoûnoe t'a vrâtç. »
Arâpi bcèri pas fvâlyoesoe tiy, edhé au môri groûanoe edhé çkoûanoe
yétoen e tûre bâçkoe toe dû.
XII
LE JOUEUR DE VIOLON.
Iç mos iç, na kyénoe du ortâkoe berzegyânoe edhé kâkyoe
daçouri kiçinoe sa thânoe kyoe, « noe pielhtoe noeéri diâlyoe edhé
tyétoeri tçoûpoe, t'i zoemoe boûrh' e groûa. » Pas tsâ kôhoe noeéri
nga atâ na boeri diâlyoe edhé tyétoeri tçoûpoe. Si ourhitnoe koetâ,
i doergoûanoe moe noe kasabâ kyoe toe psônin toe dû çkolyô. Po au
diâlyi edhé tçoûpa dinin kyoe kyénoe zoenoe boûrh' e groûa. Si
psoûanoe tsâ noe çkolyô, au diâlyi ouhôky nga çkolyôya edhé
zoûri toe psônte kyoe toe boeney çair. Ayô tçoûpa, si e pâ atoe
diâlyinoe kyoe ouboe tçapkoen edhé i lyik, edhé ikoen nga çkolyôya,
i doergôi babâit sây kyoe, « oûnoe noûk' e doua atoe diâlyin
boûrhoe, se ouboe tçapkoen. »
Aère diâlyi, si psôi miroe dhiolyitoe, érdhi noe çtoepi toe tiy
edhé i thâ toe yâtit, « toe moe yâptç tsâ para se moe lyipsen, »
edhé i yâti i dhâ. Pastây vâte prâpoe noe atoe kasabâ tek iç ayô
tçoûpa edhé bcéri nos pâlyoe voethoe edhé noe pâlyoe verzelyike toe
flyorinta, zoûri dhé noe kafené âfoer çkolyôsoe tçoûpavet, kyoe t'
ou binte dhiolyivet edhé vâri te port' e kafenésoe atâ voethoetoe
edhé verzelyiket'. Aère na çkôi kopily' e asây tçoûpoesoe edhé si
pâ atâ voethoetoe vârour, vâte te zona edhé i thâ kyoe, « kçoû
kçoû oeçtoe noe neri kyoe kâ noe pâlyoe voethoe toe flyorintoe edhé
poer zôtoerin toende yânoe toe miroe çoûmoe, po noe dô t'i blyétç, toe
vête t'i thém sa koerkôn. » Vâte kyô kopitya tek au diâlyi edhé i
thôtoe, « sa koerkôn poer koetâ voethoe? » — « Oûnoe, » i thâ au,
« s doua gyoe kâfçoe tyétoer, po toe vin t' ou bie noe héroe dhiolyivet
noe çtoepi toe sây edhé t'a zoe noe tçikoe nga dôrhoe edhé
t'i a yâp. » Vête kyô edhé i thôtoe zônoesoe kyoe, « au t'i yép pa
para, po dô toe vinoe t' ou bieroe noe héroe dhiolyivet koetoû edhé
toe toe zoeroe noe tçikoe nga dôrha. » — « Tçâp, i thoûa toe vinoe, »
i thâ ayô. Po-sa érdhi kûy, ou râ dhiolyivet kâkyoe miroe, sa ay6
tçoûpa flyéyti edhé kopilya dremiti. Pastây, si e zoûri gyoûmt
— hl —
atoe tçoûpoenoe, vâte edhé e dzvéçi edhé i mûri koemîsoenoe é
ikou.
Si sôsi ayô tçoûpa nga çkolyôya, vâte noe çtoepl kyoe toe mnrtôney,
se kye vlyoûaroe me noe tyétoer boûrhoe. Me toe digyoûar
au diâlyi kyoe to toe martônetoe tçoûpa, oungrft edhé érdhi noe
çtoepi toe tiv. po babalhâroetoe e tûre rhinin raoe fioe çtoepi, se kyénoe
ortâkd". Kiçin zakôn n" atoe kasabâ kyoe, kour toe martônet
nôrïoe neri, toe thônoe nga noe prâlhoe. Si thônoe toe toeroe atâ kyoe
gyéndeçin noe dâsmoe, vâte dhé kûy toe thônte, po i }âti s' e
lyinte, s>> e dfnte kyoe kyé tçapkoen edhé prâlhat e tiy Linte me
moent kyoe moûnt kyoe kyénoe fyâlyoetoe lylga. Po si i boenoe ridjâ
toe tyéroetoe kyoe t'a lyoeroe, e lyâ. Aère kûy thâ koetoe prâlhoe.
« Iç mos iç, na kyé noe noeri, na dôlhi noe dit poer gyâ, tek
gyoûante na vrâou noe zorkâdhe. Si e vrâou i ryépi lyekoûroenoe
edhé e mûri edhé miçtoe e zorkâdhesoe e foûti moe noe glhôfkoe
edhé e mboulyôi me flyétoera, k}'oe toe vinoe tyétoer liéroe t'a
mârhoe. Posa ikou au nâ çkôi andéy noe boûrboe. Douke çkoûaroe
éti atoe miçtoe mboulyoûar me flyétoera, edhé si e dzboulyôi,
e mûri. Tani ou pues, tsilyi kâ hâk t'a mârhoe miçtoe? an kyoe e
vrâou a au kyoe e gyéti? » — « Au kyoe e vrâou, » i thânoe atâ.
— « Yâ dhé oûnoe, i tha au, koesây tçoûpoesoe i môra koemisoen
gyôya e ryépa, tani oûnoe kâm hâk t'a mârh groi'ia, yô au kyoe
ka zoenoe t'a mârh' tani? » — Aère e dzvlyoûanoe nga au edhé e
môri kûy. — Kéve miroe dhé moe mîroe, atâ kéky dhé moe
kékv.

 LA BOUCLE D'OR.
Iç noe mbrét i ri, dônte toe martôney, po koerkôute nôiïoe tçoûpoe
toe boûkour çoûmoe. Kfç noe zôk kyoe e doergônte noe noe
bâtçoe toe noe groûe kj-oe iç e pâsouroe, kiç dhé tri tçoûpa. Vinte
zôgou kyoe noe moengyés noe bâtçoe edhé thônte, « tçoûpoen e
mâdhe t'a martôntç, tçoûpoen e mésme t'a martôntç, po tçoûpoen
e vôgoely môs t'a martôntç. » Koetâ tçoûpat Noe dit, si pâ zôgoun kyoe vinte. moengyés poer moengyés
e Ihé thônte atô fyâlyoe, vâte moe noe gitône edhé i roeféou atoe
kyoe gyânl •. edhé ayô e pûeti, « ti tç i thoûa, kour thôtoe zôgou
kyoe tçoûpoen e yôgoely môs t'a martôntç?» — « Hitç gyoe-kâfçoe,
»
i thé ayô. Pastây i (hà. « t'a pûetç edhé t'i thoûatç, ç t'a boeii? »
Erdhi zôgou noe moengyés pas zakônit kyoe kiç, edhé thâ atô fyâlyoe.
Aéro ayô e pûeti, edh i i thâ, « t'a ndziertç moe noe mâly me
nie husmekyârkoe, se to toe vinoe atyé mbréti poer toe mârlioe atoe
groûa. » Edhé koeyô e doergôi me noe husmekyârkoe kyoe t'a
çpi sroe atyé edhé toe présin gyersâ toe vinoe mbréti pas fyâlyoesoe
kyoe thônte zôgou. Pc ayô husmekyârka, tç boeri? Si érdhoe noe
mâly edhé pâ mbrétinoe poer soe lyârgou kyoe vinte, çtûti atoe
tçoûpoenoe edhé si e çtûti, douke rhougoulhisour râ broénda moe
noe poûs toe noe mbretoeréçe, po koeyô iç arâpkoe, se atyé iç noe
kasabâ. Noe atoe kasahâ rhinin arâpoe edhé arâpka, po kyénoe toe
pâsour çoûmoe. Si râ noe poûs ayô, noûk' oumbût po ndoenti moe
noe voent tek iç noe brimoe. Arâpka e zôiïa e poûsit doergôi noe
husmekyârkoe toe ndzieroe oûyoe, edhé tçoûpa si zbriti ayô husmekyârka
kôvoenoe, zoûri toerkoûzoenoe edhé noûk' e lyinte. Zoe
ayô toe ndzieroe kôvoenoe, po noûkoe moûndi t'a ndzirte, edhé lyâ
toerkoûzoen edhé ndzitôi e vâte tek e zôfïa edhé i thâ, « kyoe kçoû
broenda noe poûs oeçtoe noe tçoûpoe e bârdhoe edhé noûkoe moe lyoe
toe ndzier kôvoenoe. » Vête zôiïa edhé i thôtoe, « tç yé ti broenda
noe poûs? » Edhé ayô i thâ, « toe kâm ridjâ çoûmoe toe ndziertç
kôvoenoe kadâlye kadâlye edhé kour toe dâly yâçtoe , to toe toe
roeféiï kyûç râçoe koetoû broenda noe poûs. » Edhé si e ndzôri nga
poûsi, e môri broenda noe çtoepi, edhé ayô i roeféou toe toera kyoe
i gyânoe. Pastây ayô, kyûmkyoe iç e bârdhoe é e boûkour çoûmoe,
e dônte çoûmoe edhé i dhâ hâpset' toe kasélhavet edhé toe râftevet
edhé toe dolhâpevet.
Au mbréti oumartoûa edhé môri groûa atoe husmekyârkoen',
se atoe gyéti noe mâly, po tçouditey gyithinoe, se noûkoe kyé
kâkyoe e boûkour sa i thônte zôgou. Pas dû a tri vyét ouboe ayô
me bârhoe edhé i ouçtû poer kôpsa toe flyoriiîtoe, edhé au mblyôdhi
sa flyorin kyoe kiç edhé thiri kouyoundjivet edhé ou thâ, « çini
koetâ flyorin edhé moe thôni, dâlyin' âpo yô poer toe boeroe kôpsa
toe flyorinta? » Edhé kouyoundjitoe i thânoe kyoe noûkoe dâlyinoe
edhé kûy tek vinte moe çdô kasabâ koerkônte floyrin, po noûkoe i
yépnin. Erdhi dhé n' atoe kasabâ tek kyénoe toe pâsour. I thâ pastây
arâpkoes', se e dinte çoûmoe toe pâsour, « toe kâm ridjâ toe
- 43 -
moe yâptç tsâ flyorin, se i ouçtû groûasoe poer kôpsa toe flyoriiita,
edhé ayô thiri tçoûpoen e bârdhoe, « tçap te bâkti im, edhé mbrû
ùoe koulyâtç edh' i a çpyéroe edhé thoùay, noem tsâ flyorin. »
Mbréti, si pâ atoe t'.-oûpoenoe, pûeti atoe arâpkoen edhé i thâ,
« koiï gyéte tçoûpoen ky' oeçtoe e bârdhoe? » Edhé ayô i thâ,
« kçoû kçoû, dôlhi moe noe niâly me noe husmekyârkoe, se to toe
délyte 5oe mbrét t'a mérhte groûa, po husmekyârka e çtûti edhé
ra qoe poûs tim edhé husmekyârka mbéti atyé edhé e môri mbréti
groûa. « Mbréti, si érdhi ayô tçoûpa me noe plhâkoe toe flyorihtoe,
i tlià, » ti yé groùaya ime, si moe thâ zôha, hâyde toe vémi noe
çtoepi edhé to toe toe mârh groûa, « i boeri ridjâ dhé arâpkoesoe
edhé ayô i a dhâ. Vânoe toe dû noe çtoepi, edhé atoe husmekyârkoe,
kour psùi kyoe e kie moundoùaroe, e môri edhé e boeri tsôpoera.

mercredi 7 mai 2014

Cila është domethenja e Plisit ?


















Padyshim se, njeriut i ka shkuar ndermend gjithemon vdekja, mirepo njeriu prap se prap nuk pajtohej me kete te ligj te ardhun prej perendisë, me lutje shpresonte se do ringjallej, priandaj ndertoi tumat ne formen e Plisit(renkimi i fundit) apo jasolla e fundit ne form te një veze gjigane ku shpresonte se do ringjallej më lehte nga veza si zogu...ku pastaj do flutironte ne jeten tjeter me krihë kështu ai do ishte me i lirë?

Mendoj se ky eshte spjegimi më i besueshem rreth domethenjes së Plist qe lidhet me formen e Tumes me formen konike si Plisi ku aty varrosej njeriu si ne nje katedral..dhe plisi mbi koke simbolizonte kete varrezen e perkohshme me shres se së shpejti do ta theje vezen dhe do ringjallej...edhe njehere por si zog, pse jo pastaj edhe si nje shqiponje ?

Pse te kerkohet tjeter spjegim ?




















https://www.facebook.com/photo.php?fbid=3928982705471&set=oa.405718182783034&type=1